Må man kysse en ged

Slå en streg...........................

Uha det er længe siden, jeg har fået skrevet her på bloggen. Det skyldes såmænd, at jeg er kommet lidt ud i det pulserende liv igen. Ikke meget - men lidt har også ret. Jeg er begyndt på et lille job på et beskyttet værksted i Ikast og er nu oppe på hele 2 X 2 timer om ugen. De dage. hvor jeg er på job, magter jeg lige nøjagtig ikke andet end at gå direkte hjem i min seng, for stort set resten af dagen. Det lyder måske TRÆLS, men det gør ikke noget, for jeg er nemlig blevet rigtig glad igen. Jeg kan dog godt mærke, at jeg ikke skal presses til flere timer lige nu - men jeg håber da at kunne komme lidt højere op i tid engang. Arbejdet har betydet noget på flere områder. 
1. Jeg kører nu selv bil HELT til Ikast - jeg bruger mega meget energi på det - men jeg GØR det. Det betyder, at jeg må regne kørslen med som arbejde, da jeg kun har ca. 4 timers energi MAX mellem hvert hvil.
2. Jeg føler mig GLAD og med i et FÆLLESSKAB. Det giver GLÆDE og SELVTILLID - det har det jo nok haltet lidt med de sidste 2 år. Ja, tænk om en måned er det faktisk 2 år siden elastikken sprang.
3. Ideerne bobler igen frem i min plagede hjerne - det er både godt og skidt. Godt fordi der jo KOMMER nogle GODE ideer ind på lystavlen. Lidt skidt, fordi jeg jo ikke rigtig kan føre dem ud i livet. Det håber jeg så på kommer en dag :)
4.  Og så er jeg så glad, fordi jeg er kommet til at SY og KONSTRUERE igen.

Jeg har fået tegnet et grundmønster af og tilrettet til mit frodige korpus. Jeg har fået lavet et par kjole mønstre i karton og fornøjelsen er til at tage at føle på, når jeg står og konstruerer efter Karins gode konstruktions bog.

 

Karin og jeg gik i 70´erne på Tilskærerskole sammen - ja, det var faktisk på vej til første undervisnings dag i Herning, vi mødte hinanden i toget - og siden har vi holdt sammen i tykt og tyndt. Vi fortsatte på Dansk Konfektion og Trikotageskole i Birk (det nuværende Teko). Jeg blev udd.  Industriel designer. Karin droppede ud, men har senere taget en Skrædderudd. i Århus. Karin har trofast syet alle årene, men for nogle år siden smed jeg alle mine konstruktionsbøger væk, efter at de havde stået uberørte i kælderen i ca. 25 år. Mine gode pap mønstre og undervisningsmateriale røg samme vej. Det fortryder jeg jo lidt i dag. Men tingene går alligevel op i en højere enhed, for Karin har købt denne fantastiske bog, som jo indeholder det grundlæggende - og sjovt er det altså at mærke, at meget af det ligger på rygraden. Tingene skal bare lige genopfriskes og med Karin som livline, går det faktisk helt godt. 

Først fik jeg syet denne cerisefarvede kjole - som jeg tegnede af efter en anden model, jeg har købt.

Min overlocker har jeg også givet væk eller solgt for mange år siden, nu ringede jeg så til min søde svigerinde, og spurgte, om jeg måtte låne hendes lille bordmodel.

Senere samme dag blev maskinen leveret på Blichersvej med denne lille seddel!  Fantastisk ikke ♥♥♥ Jeg er da så heldig og taknemmelig.

Den Cerisefarvede er blevet et hit, så derfor har jeg syet en brun med prikker og sidst denne med søde vilde dyr. Den synes, børnebørnene jo er vildt fed - selv synes jeg, den er sød. Griner også lidt af mig selv - 60 år og sådan en kjole - men jeg er ski ligeglad. Jeg har udfordret mig selv med forskellige ærmer, lidser og lommer. Det er jo ikke fordi jeg sidder i timevis og syr, men hen over et par dage eller 7 er det overkommeligt, og jeg kan mærke, at det er vigtigt at lave noget synligt. Noget der beviser, at jeg ikke sover 24/7 - selv om det tit føles sådan :)

Sammen med dyrestoffet kom jeg også til at købe dette grå/turkise stof, fordi jeg ikke kunne vælge - og hvorfor NØJES!!!!! Det har så ligget og råbt i 2-3 uger på at blive syet. Det har faktisk givet lidt STRESS, fordi jeg ikke har haft overskuddet. Måske tænker jeg, at jeg fremover kun skal købe til en ting af gangen for at undgå stress og for at undgå, at det som mange gange tidligere er endt på en hylde! På den anden side - det ville DÆLME osse være ærgerlig, hvis det så var udsolgt!!!!

Denne model skal knappes ned foran og have kinakrave. Kjolen er klippet og i weekenden skal den gerne syes, så jeg kan få den på til en fødselsdag lige om snart.  Jeg vil nyde hvert eneste sting jeg syr, og glæde mig over, at jeg atter er kommet igang med at sy. Og jeg må også sige at jeg er super glad for mine dejlige FB-venner, som giver glade kommentarer og skulderklap. I dag landede f.eks. en hel mappe med møsntre sammen med en stor stak flødeboller på bordet i min baggang. TAK KIRSTEN!!!! Det er mønstre fra dengang jeg undeviste i stræksyning i 80érne. Mønstre som jeg jo selv har smidt ud. I weekenden skal jeg kigge i den og mindes. GODT at der er NOGEN, der kan gemme deres ting :)  Det er næsten lige så godt som at vinde den store lottogevinst! Jeg har allerede luret lidt i mappen- og sørme om raglanmodellen på min superkjole ikke også er der! Måske skal jeg re-lancere den igen - har nemlig luret at STOF og STIL har strækvelour på hylderne igen. 

Livet er ikke så skidt endda. I morgen er der møde med sagsbehandler og arbejdsplads. Det jeg drømmer om lige nu - er at få RO RO RO. Få at vide, at jeg kan blive på Merkurvej i lang tid. Det ville give mig ro i sjælen - og det trænger jeg faktisk rigtig meget til. Jeg er ikke god til kun at vide 2-3 måneder frem hele tiden, hvad jeg skal. Håber det hele løser sig. Gad GODT, at jeg ikke var bekymrings-typen - men det ER jeg bare.