Må man kysse en ged

UNDSKYLD vi roder......!

......det er nok den sætning jeg har sagt flest gange i mit voksne liv, når jeg har fået uventede gæster. For jeg ER altså et stort rodehoved! Det er kreative mennesker vist i øvrigt ofte? Kommentarerne til mine undskyldninger er til gengæld næsten altid, enten.. "Naj, I bor da så hyggeligt og spændende",  eller "her er da IKKE rodet - så skulle du bare se hjemme hos os". Vi bor måske spændende i andres øjne, i hvert tilfælde hyggeligt, efter vores egen mening altså. Men det synes vi måske allesammen, vi gør? Ellers ville vi vel ændre der?

Meget kan man sige om vores hjem, men minimalistisk er det godt nok IKKE, og det bliver det nok heller aldrig. Ikke fordi, der ikke er noget dragende over det minimalistiske, især i en rengørings situation, men jeg har et still-leben gen, der får min kreative/innovative hjerne til at lave interessante og smukke opstillinger inde i mit hoved. Så når jeg ser sjove skæve ting på loppemarkeder og andre steder, ja så er der ikke langt fra tanke til handel. Det betyder, at vi har alt for meget jordisk gods i forhold til plads = rod!

Normalt er det jo gået meget godt. Bare ikke siden min hjerne brændte sammen for 1½ år siden. Det går bare SLET ikke, når det roder både inde i mit hoved og omkring mig. Sådan ER det med stress hjerner. Ordnung muss sein! Jeg kan slet ikke overskue det. Nogle gange har jeg været nødt til at gå i seng af samme grund. Jeg har derfor forsøgt - efter bedste evne, - at holde det nogenlunde ryddeligt, og det gik meget godt indtil midt i november, hvor vi besluttede os for at få fjervarme installeret i stedet for det gamle oliefyr.
Per gik ivrigt i gang med at tømme kælderen for 25 års lort!!!!! Det skulle gå stærkt, så håndværkerene kunne komme til. Alt blev opmagasineret rundt i hele huset, oppe og nede, ude bag ved, ja over ALT. Jeg var grædefærdig, fik hjertebanken, blev vred, rastløs og frusteret. Følte der var rod overalt, hvad der jo altså også var :)  Forsøgte at rydde lidt op og smide ud. Beklagede mig til højre og venstre. Men sådan måtte det jo være.

Nu skriver vi  midt februar. Fjernvarmen blev installeret lige før jul, kælderen har været under Pers kærlige renovering. Det går langsomt frem ad, og jeg burde ikke brokke mig. Slet ikke, for jeg har en dejlig mand som arbejder hårdt, både ude og hjemme. Men jeg holder det ikke ud!!!! Så kan du jo bare selv gå i gang, vil en og anden så nok tænke. Ja, det ville jeg også gerne. Men faktisk kan jeg endnu ikke selv overskue at lave et helt måltid mad...... bare lige for at anskueligøre, hvor laset min hjerne er blevet.

Men alting får en ende........... også byggerod. Endelig sidste weekend lagde Per sidste hånd på "projekt kælder" og tingene blev sorteret og flyttet derned igen, og nu har vi en velorganiseret kælder, hvor tingene er sorteret og sat i gennemsigtige plastkasser, så det er en ren fornøjelse at gå i kælderen.

Selv om mit aktivitetsniveau ligger lavt i forhold til tidligere, får jeg nu alligevel også selv lavet  lidt - på trods. I løbet af en uges tid, har jeg langsomt klargjort og malet vinduer og skabe i mit soveværelse. Det har taget tid. Men jeg har lært at planlægge i forhold til, hvad jeg magter. Jeg laver en 3-4 dages plan. Få ting på til hver dag. Lidt ad gangen. Lidt hver dag - og så bliver det jo alligevel samlet til noget. Mindfull har jeg malet et vindue med små fine strøg. Streget ud på min liste. Taget en morfar og malet endnu et vindue. Streget ud på min liste. Næste dag grundet skabe og krydset af. Dagen efter malet skabe og krydset af.  Dørkarmen fik det glatte lag. Og så..... lige pludselig var al træmalingen udført. Tilfredsheden melder sig. Jeg KAN godt. Jeg gør mig umage :) Malerarbejdet er gjort godt og grundigt - tænker faktisk at min gamle far sidder i sin himmel og kigger stolt ned på sin datter! 

Alle de små sirlige ting har jeg lavet. Men efter en uge mødte jeg så min grænse. Jeg lokkede Per med ud at købe vægmaling og lokkede ham med ros og søde ord til at male væggene. Male vægge KAN jeg simpelthen ikke - jeg ville ønske jeg kunne. Jeg er simpelthen et SVIN med en malerulle. Men Per KAN. Han kan stort set alt - men det er så ikke alt han GIDER. Han hader også at male, men for min skyld gjorde han det. Han er skisme en DEJLIG MAND ♥♥♥.  Det tog ham bare 1 1/2 time 2 aftener i træk, så var den ged barberet! Han er effektiv, når det tager ham! 😄 Til gengæld hentede jeg så mad i pølsevognen. Vi har alle vores spidskompetencer:)

 

Dagen efter vaskede jeg gulve og malede fodlister. Sammen flyttede vi tingene ind igen. NØJ, hvor blev det fint. Jeg er så glad så glad. NU har jeg et ROLIGT rum, som er HELT som det skal være. Ryddeligt og fint. Nu kan jeg bare trække mig tilbage til et NÆSTEN minimalistisk rum. Nu mangler bare alle de små hyggeting - og så er det slut med minimalismen, tør jeg godt love. Den brune reol skal males og billeder skal hænges op og strygebrædtet have nyt betræk. Så der er stadig små projekter til ugeplanen. Jeg mærker, jeg er på vej - den rigtige vej.